Tryghed, sikkerhed og privatliv

Trin 1: Indled lektionen

5 minutter

1. Spørg eleverne: “Hvad betyder ‘offentligt’?” og “Hvad betyder ‘privat’?” Acceptér forskellige svar uden at rette dem endnu, og forklar derefter, at klassen sammen vil finde frem til betydningen ved hjælp af hverdagseksempler.

Trin 2: Aktivitet

20 minutter

Forberedelse

1. Forklar, at nogle ting normalt er offentlige, andre normalt er private, og at nogle afhænger af, hvad man vælger – så der er ikke altid ét rigtigt svar.

Demonstration

1. Sammenlign et offentligt eksempel, såsom en park (“Mange mennesker kan komme der og se den”), med et privat eksempel, såsom en adgangskode (“Den tilhører kun én person”).

Gennemførelse

1. Vis ét visuelt eksempel ad gangen – såsom en park, en bus, et toilet, en bil, øjenfarve, en adgangskode eller en pinkode til et bankkort – og lad eleverne stemme på ‘offentligt’ eller ‘privat’. Placér det under den tilsvarende overskrift, og spørg derefter: “Hvorfor?” eller “Kunne det nogensinde ændre sig?”

Forståelsestjek

1. Bed eleverne forklare forskellen mellem offentligt og privat med deres egne ord; lyt efter forståelse frem for udenadslærte definitioner.

Refleksion

• Spørg: “Er øjenfarve altid privat?”
• Spørg: “Kan noget være privat, selvom andre kan se det?”
• Hjælp eleverne frem til forståelsen af, at mennesker selv vælger, hvilke oplysninger de deler med andre.

Trin 3: Afrunding

1. Saml elevark og materialer ind. Understreg: “De bestemmer selv, hvilke oplysninger De deler med andre; ved at tænke Dem om, når det gælder privatliv, er De med til at passe på Dem selv.”

Trin 1: Introducer lektionen

5 minutter

1. Spørg, om eleverne har leget hviskeleg, og om beskeden altid forbliver den samme. Forklar, at de skal afprøve, hvem man kan betro en besked; undgå tekniske eller abstrakte begreber.

Trin 2: Aktivitet

30-35 minutter

Forberedelse

1. Inddel klassen i små hold. Forklar, at de skal gennemføre flere korte runder med samme struktur, men med forskellige regler, og at ingen får skældud for at lave fejl.

Demonstration

1. Demonstrer hviskereglerne med et meget kort eksempel: Der må kun hviskes, og man må hverken gentage eller rette fejl.

Gennemførelse

Runde 1 – Nem besked (Betroet kæde)

1. Hvisk en meget enkel sætning til den første elev; eleverne sender den videre ned gennem rækken, og den sidste elev siger den højt.
2. Opsamling: Var beskeden korrekt? Ændrede nogen den med vilje? Føltes det let at stole på gruppen?

Runde 2 – Svær besked (Kompleks information)

1. Gentag hviskekæden med en længere og mere præcis sætning, og lad derefter den sidste elev sige den højt.
2. Opsamling: Hvad ændrede sig? Hvor gik det galt? Gjorde nogen noget forkert med vilje, eller var det bare svært?

Runde 3 – Skjult regel (Bevidst ændring)

1. Brug den samme komplekse besked, men fortæl i hemmelighed én elev i midten, at vedkommende må ændre ét ord. Fortæl ikke de andre om reglen; gennemfør derefter hviskekæden.
2. Opsamling: Føltes dette anderledes end fejl? Hvordan kunne vi se, at noget var galt? Hvad føltes uretfærdigt?

Valgfri variant – Løbediktat (Kontrol kontra tillid)

Runde 4 – Betroet løber

1. Placer den skrevne besked i den anden ende af lokalet. Én elev løber hen for at læse den, vender tilbage og fortæller den til den, der skriver, og denne skriver den ned.
2. Opsamling: Var dette tydeligere end at hviske, og hvorfor?

Runde 5 – Usikkert område

1. Placer en lytter tæt på løberens rute, som må høre, men ikke se, beskeden.
2. Opsamling: Hvem fik noget at vide, som de ikke burde have fået at vide, og var beskeden stadig sikker?

Valgfri afsluttende drejning – Låst besked

1. Gentag løbediktaten med beskeden skrevet i en enkel symbolkode (Se bilag B).
2. Bed eleverne om at lægge mærke til, hvem der kan forstå det.
3. Kontrolspørgsmål: Hvem kan læse det, og hvem hører det uden at få noget at vide?

Refleksion

1. Spørg, hvem der bør høre alt, hvem der ikke bør høre noget, og hvem der bør bestemme; lad eleverne beskrive problemet med deres egne ord.

Trin 3: Afrunding

5 minutter

1. Tak eleverne for deres ærlige deltagelse, bring lokalet tilbage til den oprindelige opstilling, og understreg: “At håndtere oplysninger med omtanke er med til at beskytte mennesker.”

Trin 1: Indled lektionen

5 minutter

1. Spørg eleverne, hvad en hemmelig kode er, og hvor de har set en, for eksempel i spil, hemmelige beskeder eller låse. Introducer at kode og at afkode i et enkelt sprog, og forklar, at de skal bruge en kode til at skjule og afsløre ord.

Trin 2: Aktivitet

35-45 minutter

Forberedelse

1. Forklar, at man kan lave hemmelige beskeder ved at forskyde bogstaver; skriv alfabetet, og vis en enkel forskydning, for eksempel at A bliver til D.

Demonstration

1. Vis, hvordan et kort ord først kodes og derefter afkodes ved hjælp af en bogstavforskydning. Introducer kodehjulet, og vis, at både dets position og antallet af drejninger ændrer de bogstaver, man får frem.

Gennemførelse

Del 1 – Lav et kodehjul

1. Eleverne klipper den indre og den ydre alfabetcirkel ud, lægger den mindre cirkel oven på den større og fastgør dem med en prøveposeclips, så hjulet kan dreje frit. Derefter afprøver de det ved at placere forskellige bogstaver ud for hinanden.

Forståelsestjek

1. Afkod ét ord sammen, og kontrollér, at eleverne forstår, hvordan en ændring af hjulets indstilling ændrer resultatet.

Del 2 – Øvelser i at kode og afkode

1. Eleverne bruger deres kodehjul til at afkode ord på opgavearket og kode Bitcoin-fagudtryk med en valgt bogstavforskydning. Gå rundt for at støtte dem og tjekke deres forståelse.

Refleksion

• Spørg eleverne, hvad der skete, da de ændrede hjulets position.
• Spørg, om det samme ord altid ser ens ud, når koden ændres.
• Spørg, hvorfor nogen kunne ønske at skjule information på denne måde.

Trin 3: Afrunding

• Saml sakse og fælles materialer ind, og lad derefter eleverne beholde deres kodehjul. Understreg: “Når koden ændres, ændres beskeden, men betydningen er den samme.”

Trin 1: Indled lektionen

5 minutter

1. Bed eleverne om at tænke tilbage på den tidligere aktivitet med hviskede eller viderebragte beskeder og de problemer, de bemærkede med tillid, fejl eller aflytning. Mind dem om, at beskederne ikke kunne holdes private, og forklar derefter, at de skal undersøge, om det problem kan løses.

Trin 2: Aktivitet

40–45 minutter

Opsætning

1. Inddel eleverne i hold på tre, og tildel faste roller: Spiller 1 er afsenderen, spiller 2 er løberen, og spiller 3 er modtageren.

Demonstration

1. Demonstrer en kort runde løbediktat med en åben besked. Gør opmærksom på, at løberen skal gentage den nøjagtigt, og at alle i nærheden kan overhøre den.

Fase 1 – Åben overførsel (kræver tillid)

1. Spiller 1 læser beskeden for sig selv og læser den derefter sagte op for spiller 2. Spiller 2 videregiver den mundtligt til spiller 3, som skriver den ned; spiller 2 må løbe frem og tilbage efter behov. Det første hold, der overfører den korrekt, vinder.

Fælles drøftelse undervejs

• Spørg, om den endelige besked svarede til den oprindelige.
• Spørg, om løberne overhørte andre hold.
• Spørg, om løberen havde mulighed for at ændre beskeden.
• Understreg, at systemet kun fungerede, hvis man kunne stole på løberen.

Fase 2 – Kodet overførsel (mindre behov for tillid)

1. Del krypteringsskiverne ud, og saml dem. Afsenderen og modtageren aftaler i hemmelighed en bogstavforskydning; spiller 1 koder en ny besked, spiller 2 videregiver kun den kodede tekst uden at kende dens betydning, og spiller 3 skriver den ned og afkoder den.

Konkurrenceregler

• Holdene får point for korrekt afkodning.
• Både hastighed og nøjagtighed tæller.
• Løberne må ikke få kendskab til koden.

Refleksion

1. Spørg, hvad der ændrede sig mellem åben og kodet overførsel, om man stadig behøvede at stole på løberen, og hvem der styrede adgangen til beskeden i hver fase.

Trin 3: Afrunding

5 minutter

1. Saml fællesmaterialerne ind, og sæt lokalet i stand igen, men lad eleverne beholde deres krypteringsskiver. Understreg: “De behøver ikke at stole på alle, når Deres besked er beskyttet.”