De fleste mennesker stopper aldrig op for at tænke over penge.

Ikke på at tjene dem eller bruge dem, men på, hvad de egentlig er, og hvordan de fungerer.

Vi bruger penge hver dag, men spørger sjældent, hvordan de fungerer.

Inden De læser videre, så brug et øjeblik på fem spørgsmål. Skriv et kort svar på hvert af dem, hvis De kan:

1. Hvorfor har mennesker brug for penge?
2. Hvad gør noget til penge?
3. Hvem kan skabe eller kontrollere de penge, De bruger?
4. Hvorfor har de penge, De bruger, værdi?
5. Kan De købe lige så meget for Deres penge i dag som tidligere?

Gem Deres svar. Vend tilbage til dem til sidst. Denne vejledning kan styrke nogle af Deres synspunkter og ændre andre.

Læg under læsningen mærke til forskellen mellem en kendsgerning og en holdning. "Denne pengeseddel accepteres som betaling af skat" er en kendsgerning, der kan efterprøves. "Dette er den bedste form for penge" er en konklusion, der kræver kriterier og belæg.

Denne vejledning er bygget op omkring seks spørgsmål: hvorfor penge er vigtige, hvad penge er, hvad der kan gå galt med dem, hvad Bitcoin er, hvordan man bruger Bitcoin sikkert, og hvad der kommer derefter.

Den er udelukkende til undervisningsbrug. Den giver ikke finansiel rådgivning, investeringsrådgivning, juridisk rådgivning eller skatterådgivning, og den opfordrer Dem ikke til at købe, sælge eller beholde noget.

Penge er et redskab til udveksling.

Ingen ønsker penge for pengenes egen skyld. Vi vil have dem på grund af det, de kan købe. En pengeseddel er blot et stykke papir. Det, der gør den nyttig, er, at andre mennesker vil acceptere den i bytte for ting, vi faktisk ønsker os, fordi de forventer, at andre vil acceptere den senere.

Det er det, der adskiller penge fra byttehandel.

I et byttesystem fungerer handel kun, når begge parter ønsker det, den anden har, på samme tid og i passende mængder. Økonomer kalder dette et dobbelt sammenfald af behov. Hvis De dyrker ris og har brug for sko, ønsker skomageren måske madolie, ikke ris. Penge løser dette ved at adskille salg fra køb: De sælger Deres ris til én person og køber sko af en anden.

Penge har som regel tre funktioner.

De er et betalingsmiddel: folk accepterer dem som betaling. De er en regneenhed: priser udtrykkes i dem, så vi kan sammenligne værdien af forskellige ting. Og de er et værdiopbevaringsmiddel: de overfører værdi fra i dag til fremtiden. Ingen penge bevarer værdi perfekt, men nogle former mister købekraft langsommere end andre.

Gennem historien har mange ting fungeret som penge: skaller, salt, perler, husdyr, kobber, sølv og guld. Ædelmetaller blev udbredt, fordi de var knappe, holdbare og bredt accepterede. Men det er vanskeligt at transportere og beskytte metal, så banker begyndte at udstede tilgodebeviser på papir, som kunne indløses til en angivet mængde metal. Under forskellige udgaver af en guldstandard var en valutaenhed ved lov knyttet til en mængde guld. Reglerne varierede fra sted til sted og fra periode til periode.

Med tiden kom penge i højere grad til at bygge på institutioner og løfter end på metal. I 1971 stoppede USA den officielle indløsning af dollars til guld for udenlandske regeringer og centralbanker. I dag er de fleste nationale valutaer fiatpenge: valuta udstedt under statens myndighed, som regel gennem en centralbank, og som ikke kan indløses til en fast mængde guld eller nogen anden råvare. Ordet fiat er latin for "lad det ske", ofte forstået som "ved dekret".

Fiatpenge fungerer, fordi mennesker, virksomheder, banker og regeringer accepterer dem. Lovgivningen gør dem som regel til lovligt betalingsmiddel og kræver, at de bruges til at betale skat, og folk vil have dem, fordi alle omkring dem bruger dem.

Vi gik fra penge med sikkerhed i noget til penge med sikkerhed i tilliden til nogen.

Når folk hører ordet inflation, tænker de som regel på stigende priser.

Prisinflation er en vedvarende stigning i det generelle prisniveau. Den anden side af sagen er købekraft: hvor meget man kan købe for én pengeenhed. Hvis prisen på en kurv med basale varer stiger fra 100 valutaenheder til 110, kan man ikke længere købe hele kurven for de samme 100 enheder.

Inflation har flere årsager, og økonomer diskuterer, hvor stor betydning hver enkelt har: en udvidelse af penge- og kreditmængden, forsyningsforstyrrelser, ændringer i efterspørgslen, en svækket valuta, skatter og produktionsomkostninger. Én årsag fortjener opmærksomhed, fordi den er et valg og ikke en tilfældighed: I et fiatbaseret pengesystem kan et lille antal institutioner øge penge- og kreditmængden og ændre systemets regler.

Overvej, hvad der gør noget værdifuldt.

Det originale Mona Lisa er mere værd end nogen kopi af det, ikke fordi det ser bedre ud, men fordi det er det eneste af sin slags. Knaphed alene skaber ikke værdi, men når folk ønsker noget, har udbuddet betydning.

Når pengemængden vokser hurtigere end mængden af det, man kan købe for pengene, kan man typisk købe mindre for hver pengeenhed.

Inflation rammer ikke alle ens. En person, der hovedsageligt har kontanter eller opsparing, kan miste købekraft. En person, der ejer aktiver, som stiger i pris, kan være delvist beskyttet. Lønninger og priser tilpasser sig også med forskellig hastighed.

Pengene på Deres bankkonto er også anderledes end kontanterne i Deres hånd. En bank opbevarer ikke alle indskud som kontanter: Den udlåner og investerer størstedelen af pengene. En kontosaldo er bankens løfte om at betale Dem. Det løfte bliver som regel indfriet, men det afhænger af banken og de regler, den er underlagt.

Prøv selv: et købekraftstjek

Vælg en almindelig vare eller ydelse i Deres lokalområde, såsom brød, transport eller taletid. Skriv prisen ned, som den er i dag. Spørg nogen, hvad den kostede for flere år siden, og kontrollér derefter oplysningen i en pålidelig kilde, hvis De kan. Steg indkomsterne i samme takt? Hvad kan ellers forklare ændringen?

Intet af dette betyder, at fiatpenge ikke fungerer. De giver mulighed for nemme betalinger, fleksibel kredit og redskaber til at håndtere kriser. Men den samme fleksibilitet skaber risici: Pengemængden og reglerne kan ændres, og de mennesker, der bruger pengene, har kun ringe indflydelse.

Det er derfor, folk søger alternativer, og derfor Bitcoin blev skabt.

Før Bitcoin var det altid nødvendigt at benytte en betroet organisation for at sende penge online: en bank eller en betalingsvirksomhed, der førte regnskabet, godkendte konti og kunne forsinke, blokere eller tilbageføre en betaling. I årtier forsøgte dataloger at skabe digitale penge uden en central udsteder. Udfordringen var, at digital information er let at kopiere. Hvis en digital mønt kunne kopieres og bruges to gange, kunne den ikke fungere som penge. Dette kaldes dobbeltforbrugsproblemet.

Den 31. oktober 2008 offentliggjorde en person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto en artikel, der beskrev en løsning: Bitcoin: Et elektronisk kontantsystem baseret på peer-to-peer. Netværket blev startet i januar 2009.

Bitcoin er en form for digitale penge, som er decentraliseret, har et begrænset udbud og kan sendes peer-to-peer uden en banks tilladelse.

At være decentraliseret betyder, at der ikke er noget centralt kontor, som kan oprette konti, ændre saldi eller godkende, hvem der må deltage. Alle kan downloade og gennemgå softwaren, hvis kildekode er åben, og mange uafhængige computere opbevarer en kopi af registret. Det betyder ikke, at alle har lige stor indflydelse. Det betyder, at ingen enkelt deltager kan ændre regnskabet eller pengereglerne for alle.

At have et begrænset udbud betyder, at der aldrig vil være mere end 21 millioner bitcoin. Nye bitcoin frigives efter en offentligt kendt tidsplan, og uafhængige computere, kaldet noder, afviser enhver blok, der bryder denne regel. Grænsen er troværdig, fordi alle kan kontrollere den. Den er dog ikke en naturlov: Den gælder, fordi deltagerne bliver ved med at håndhæve den. Og et begrænset udbud garanterer ikke, at prisen vil stige. Prisen afhænger af både efterspørgsel og udbud.

At være peer-to-peer betyder, at De kan sende bitcoin til hvem som helst, hvor som helst, uden at oprette en konto på Bitcoin-netværket eller bede en central myndighed om godkendelse. Ingen virksomhed kan indefryse bitcoin, som De selv har kontrol over. Den anden side af denne frihed er ansvar: En gyldig transaktion er normalt umulig at tilbageføre, og der er ingen kundeservice for netværket.

En misforståelse er, at Bitcoin er uden for rækkevidde, fordi én bitcoin er dyr. De behøver ikke at købe eller bruge en hel bitcoin. Én bitcoin kan deles i 100.000.000 mindre enheder kaldet satoshis eller sats. At eje 100.000 sats og at eje 0,001 bitcoin er det samme beløb.

Netværket er afhængigt af forskellige deltagere: brugere, der sender, modtager og opbevarer bitcoin; noder, der kontrollerer, at hver transaktion og blok overholder reglerne; og minere, der konkurrerer om at tilføje en ny blok til registret cirka hvert tiende minut. Dette register, blockchainen, er offentligt og synligt for alle, og det er meget dyrt at omskrive.

En bemærkning om stavemåden: Bitcoin med stort B betyder normalt netværket eller systemet. bitcoin med lille b betyder selve pengene.

Bitcoin indebærer også afvejninger. Prisen kan ændre sig hurtigt. Fejl kan som regel ikke gøres om. Mange steder er det stadig kun i begrænset omfang muligt at betale med bitcoin, og det kræver en vis læring at bruge det sikkert. Bitcoin erstatter noget af tilliden til institutioner med verificering og personligt ansvar. Det fjerner ikke risiko.

En Bitcoin-wallet er et værktøj, som regel en app, der lader Dem modtage, tjekke og sende bitcoin. Deres bitcoin opbevares ikke på Deres telefon: de er registreret på blockchainen. Walleten administrerer de nøgler, som lader Dem bevise, at bitcoinene er Deres, og godkende en betaling.

Det første spørgsmål om enhver wallet er derfor: Hvem kontrollerer nøglerne?

Hvem har egentlig rådighed over Deres bitcoin?

Med en selvforvaltet wallet kontrollerer De selv nøglerne.

Når De opretter den, viser den Dem en seedfrase (også kaldet en gendannelsesfrase): en liste med ord i en bestemt rækkefølge, ofte 12 eller 24. Den kan genskabe Deres nøgler på en anden enhed. Enhver, der har den, kan tage Deres bitcoin. Seedfrasen er ikke kun en sikkerhedskopi: den giver fuld adgang.

Beskyt den:

• skriv den nøjagtigt ned på papir, når De opretter walleten;
• opbevar den offline, utilgængeligt for andre og et sted, hvor den ikke bliver væk eller beskadiget;
• tag aldrig et billede af den, send den aldrig via e-mail, gem den aldrig i noter i skyen, og send den aldrig i en besked;
• indtast den aldrig på et websted.

Hvis De mister både Deres seedfrase og Deres enhed, kan ingen gendanne Deres bitcoin for Dem.

Med en wallet med tredjepartsforvaltning opbevarer en virksomhed nøglerne for Dem, lidt ligesom en bank. Deres saldo er virksomhedens løfte om at betale Dem. Oprettelsen foregår på velkendt vis, og der kan være adgang til support, men De er afhængig af virksomheden: den kan begrænse udbetalinger, indefryse en konto, blive hacket eller lukke.

Et nyttigt udtryk i Bitcoin-verdenen: Ikke Deres nøgler, ikke Deres mønter. Valget af forvaltningsform er ikke en prøve på Deres værd. Det afgørende er at vide, hvilken type De bruger, og hvad De sætter Deres lid til.

My First Bitcoin anbefaler ikke bestemte wallets. Værktøjer, gebyrer og ejere ændrer sig, og det, der passer til ét fællesskab, passer måske ikke til et andet. Spørg en underviser, De har tillid til, hvad folk bruger lokalt, og undersøg selv disse punkter, før De tager en wallet i brug:

• Nøgler: Hvem kontrollerer nøglerne, De selv eller en virksomhed?
• Gendannelse: Hvad sker der, hvis Deres telefon bliver væk, eller virksomheden forsvinder?
• Kilde: Downloadede De den fra det officielle websted eller den officielle side i appbutikken og ikke via et link, nogen sendte Dem?
• Kode: Er kildekoden åben og aktivt vedligeholdt? (Åben kildekode er ikke i sig selv et bevis på, at et værktøj er sikkert.)
• Omkostninger: Hvilke gebyrer gælder for at sende, modtage eller hæve?
• Betalinger: understøtter den de betalinger, De har brug for, på kæden eller via Lightning?

Der er to almindelige måder at betale med Bitcoin på. På kæden registreres betalinger direkte i blockchainen. Lightning er et betalingsnetværk bygget oven på Bitcoin til hurtige, små og hyppige betalinger, såsom køb af en kop kaffe. En Lightning-wallet kan også være forvaltet af en tredjepart eller selvforvaltet.

Tre regler hjælper Dem med at være sikker, mens De lærer:

1. Lær først. Handl ikke på grund af begejstring, frygt eller pres.
2. Start i det små. Afprøv ukendte værktøjer med et beløb, De har råd til at miste.
3. Stol ikke blindt, verificér. Kontrollér personen, betalingsmetoden, adressen og beløbet, før De godkender en betaling.

Del oplysninger til modtagelse, aldrig hemmeligheder. En adresse eller en betalingsanmodning kan deles. En gendannelsesfrase eller privat nøgle må aldrig deles. Ingen legitim underviser, wallet-virksomhed eller supportmedarbejder vil nogensinde bede om den.

Stop, hvis nogen skaber hastværk eller hemmelighedskræmmeri, lover garanterede afkast, beder Dem om at sende bitcoin først eller beder om Deres gendannelsesfrase. Hold en pause. Del intet. Send intet. Kontrollér derefter oplysningerne via en kilde, De allerede kender.

Penge afhænger af regler og tillid

Fiatpenge gør betalinger nemme, men pengemængden og reglerne fastsættes af et lille antal institutioner, og købekraften kan falde over tid.

Bitcoin tilbyder andre regler

Siden 2009 har Bitcoin tilbudt penge med et offentligt kendt, begrænset udbud, som er tilgængelige for alle og kan kontrolleres frem for at kræve tillid. Det indebærer også afvejninger: kursudsving, uoprettelige fejl og personligt ansvar.

Sikkerhed kommer først

Lær først, begynd i det små, og kontrollér alt. Del aldrig Deres seedfrase. De behøver ikke at gøre alt på én gang: ét sikkert næste skridt er nok.

Dette er kun begyndelsen

Vend tilbage til de fem spørgsmål i begyndelsen. Hvad ville De svare nu?

Uddannelsen Bitcoin Diploma er næste skridt. Dens fire moduler fører Dem videre, fra at forstå penge til at forstå, hvordan Bitcoin fungerer, til at bruge Bitcoin sikkert og til Bitcoin i Deres lokalsamfund. Bevar nysgerrigheden, bliv ved med at stille spørgsmål, og lær mere på myfirstbitcoin.org.